Ser tingene med nye øjne — Danish

Ser tingene med nye øjne

Jeg har fra barnsben altid været det, der kaldes mindre end naturligt slank. I teenageårene tog jeg på, som mange gør, når de finder sig en kæreste, flytter hjemmefra og maden ændre sig. Fra 43 kg i Hh årene til 64 kg.

Så tog mit liv en drejning; jeg slog op med kæresten som kaldte mig tyk, gik amok i træning, og tabte mig 15 kg - for MIN skyld endelig ikke ekskærestens :0). Og tog så 17 kg muskler på - alt sammen på 7 måneder. Gik kold i det hele pga. en skade årene efter, stoppede med at ryge. Og selv med en betænksom kost tog jeg rigtig mange kilo på.

Nu står jeg så her igen :0) efter lidt over to år med vægtstigning, kan jeg endelig mærke rygestoppets indvirkning slippe sit tag i mig. Jeg er blevet fyret fra jobbet med alt for meget stress og overarbejde - føler mig fri, hjemmegående og glad igen. Min motion kører på skinner, og jeg overvejer rent faktisk at blive kostvejleder og personlig træner :0) Starter på anatomi og fysiologisk kursus til august, og har en fantastisk kæreste og absolut ingen lyst til at ryge nogen sinde igen...

Jeg ville blot præsentere mig, for har fundet ud af, at alle har brug for en støttende arm en gang imellem. Glæder mig til hvad fremtiden bringer, og vil blot minde jer alle om, at DU er den eneste, der kan tage ansvar for dig selv og dit liv.

Dejlig mandag til jer alle - keep on the good fighting, og skriv endelig hvis motivationen mangler...

Kommentarer

  • Cfrusciante
    Cfrusciante Indlæg: 1 Member
    Det er præcis en måned siden at du skrev din indlæg. Håber det stadig går godt for dig. Jeg genkender lidt af din historie. Har aldrig været super slank, men som ung var jeg slank nok.Jeg har ihvertfald tabt de samme 10-15 kg mange gange gennem årene. Jeg har prøvet at være toptrænet for snart mange år siden,og prøvet at være i virkelig dårlig form, bare for et år siden.
    Nu bliver jeg 50 år i 2014 og forsøger stadig at kæmpe mig til sundhed. Mere afdæmpet end førhen, for det skal holde, og nu gælder det mest om at blive sund og holde til hverdagens strabasser. Jeg er ikke til hårde træning mere, men en god løbe rutine, og fornuftig diæt kan gøre underværker. Kæmper nu med ikke at gå i stå igen her i sommer varmen. Jeg kæmper videre!

    God sommer!
  • mads_o86
    mads_o86 Indlæg: 13 Member
    Jeg kender godt den der med at tabe 10-15 kilo og så tage dem på igen.

    Jeg vejede mellem 82 og 95 kilo gennem 20'erne og tænkte at 95 var sindssygt meget. Så fik jeg job i England, hvor jeg kørte meget rundt og spiste meget curry og andre fede sager - og på to år gik jeg fra 82 til 100 kilo. Så fik jeg et job i Danmark, hvor jeg havde vildt travlt hele tiden, ikke fik nok søvn osv. og i foråret sagde vægten 111 kilo...

    Hele tiden havde jeg de her vilde målsætninger om at komme tilbage på ca 85 kilo - men det er eddermame noget af en slankekur, man skal på, for at tabe så meget - og man mister let motivationen på sådan et år.

    Nu er jeg begyndt at sætte små mål i stedet. Mit næste mål er 11. august, hvor jeg skal noget i Sverige. Målet indtil da er at tabe et kilo om ugen. Den fire ugers periode er meget lettere at overskue end den meget lange - og derfor er det også meget lettere at holde motivationen.

    Samtidig har jeg fået et mere realistisk syn på motion. Koppen kan nok ikke holde til al den intervaltræning mv, jeg lavede engang, så der er meget mere roligt, men så større mængder - med meget cykling for at holde belastningen lav.

    Lige nu har jeg tabt lige over to kilo på lige under to uger - og glæder mig allerede til at sætte næste mål :-)
  • Migalice67
    Migalice67 Indlæg: 7
    Hvor er det dejligt, at flere herinde har fået blod på tanden igen, og kan se, at NU SKAL det være varigt :0). Det er dejligt at høre andres historier, det lærer ihvertfald mig rigtig meget i min egen situation og træning. Min personlige træning kører på skinner lige nu. Jeg kan tydeligt mærke forskellen på første gang, hvor jeg trænede som en vanvittig og denne forhåbentlige forever-ever træningskurs - jeg slapper mere af, når jeg en gang imellem falder i. Den dårlige samvittighed ridder mig ikke længere som en mare, :0) og ved I hva? Det er da bare så meget sjovere og livsbekræftigende med tanken 'så længe du kommer op på hesten igen, er der ingen ko på isen!' - end hele tiden at dunke dig selv oveni hovedet. Det bliver stadig til de 3.000 kalorier om ugen forbrændt, og det er faktisk temmelig meget i min situation, med kun en smule vægttab tilbage :0)

    Keep up the good spirit :0)
  • mads_o86
    mads_o86 Indlæg: 13 Member
    Jeg har det på samme måde. I stedet for at sætte de her kæmpestore mål og lave de helt store træningsplaner, er det som nævnt blevet små mål og anderledes motion.

    Nu mangler jeg under et kilo for at nå mit 4-ugers mål til næste fredag. Der har været dage, hvor jeg har spist og drukket meget, men med det overskuelige mål, har det også været let at komme op på hesten igen.

    Og motionen... I går havde jeg planlagt at løbe en tur, men tingene han ikke lige sammen tidsmæssigt, så da jeg mødtes med kæresten cyklede vi da lige 25 km for at få en øl :-)

    Så ja, keep going :-)